Lovafdelingen i Formandens Departement søger en dygtig jurist med interesse for og kendskab til offentlig ret i bred forstand, særlig forvaltningsret og persondataret. Lovafdelingens opgaver består bl.a. af juridisk kvalitetssikring af lovgivning og regler, sagsbehandling, lovfortolkning og udarbejdelse af juridiske notater og responsa.
Formandens Departement
Formandens Departement betjener Formanden for Naalakkersuisut (den grønlandske regeringsleder). Formandens Departement består p.t. af Ledelsessekretariatet, Lovafdelingen, Bestyrelsessekretariatet og HRU-kontoret. Derudover hører Digitaliseringsstyrelsen også under Formandens Departement.
Lovafdelingen
Lovafdelingen arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Lovforberedende arbejde i form af bistand og projektsamarbejde med de enkelte departementer og Inatsisartuts administration, samt de danske myndigheder.
- Juridisk kvalitetssikring af forslag til Inatsisartutlove, Selvstyrets bekendtgørelser, Kommunale vedtægter og tværgående cirkulærer, samt stadfæstelse og kundgørelse af disse.
- Juridisk rådgivning af Formanden for Naalakkersuisut, samt de andre departementer, herunder ved udarbejdelse af juridiske notater og responsa.
- Løse og vejlede i forvaltningsretlige opgaver på tværs af departementerne.
- Afholdelse af kurser om lovkvalitet, sagsbehandling og andre juridiske emner.
- Understøttelse af det parlamentariske samspil mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut, herunder deltagelse i lovforberedende udvalg.
- Koordination af Inatsisartuts samlinger, herunder anmeldelse af Naalakkersuisuts punkter til samlingerne.
Som jurist i Lovafdelingen vil du få et udfordrende og dynamisk job i Formandens Departement.
Om dig
- Er uddannet ba. jur. eller cand.jur. med god teoretisk baggrund. Nyuddannede opfordres også til at søge stillingen.
- Har stor interesse for offentlighedsret i bred forstand, særlig forvaltningsret og persondataret.
- Har lyst til at indgå i et lille team, med en del selvstændige arbejdsopgaver.
- Er god til at samarbejde, sparre og dele din viden med kollegaer.
- Kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt.
- Har et godt humør og trives i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Dansk/Grønlandsk dobbeltsprogethed vil være en fordel.
Der vil være mulighed for ansættelse som specialkonsulent for ansøgere med tilstrækkelig relevant erfaring.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.