Gem annonce

Datageneralist til Rigsarkivet

Rigsarkivet, Odense

Odense, Fyn

Indrykket
09-10-2019
Kontakt
Rigsarkivet, Odense
Jernbanegade 36 A
5000
Odense C
Tlf
41717416
Praktisk information
Oprettet
09-10-2019
Udløber
28-10-2019
Kviknummer
330103944
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du være med til at bringe data i Rigsarkivet i spil, og har du lyst til at arbejde med projektledelse?

Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse. Rigsarkivet har siden begyndelsen af 1970’erne indsamlet administrative data, forskningsdata, registerdata, private data mv. Denne omfattende datasamling skal bevares til brug i fremtiden, men den skal også anvendes aktuelt af offentlige myndigheder, forskere, studerende og borgere.

Rigsarkivets vil skabe værdi for samfundet. Derfor er det blandt vores strategiske mål at bringe data i spil til flere og at bidrage til effektivisering af den offentlige sektor.

Vi har brug for en ny kollega, der vil bidrage hertil.

Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2019 eller snarest herefter. Stillingen er placeret i Rigsarkivet, Brugerservice og Formidling, området ’Digital Service’. Arbejdsstedet er Rigsarkivet Odense.

I Digital Service har vi ansvar for at udvikle Rigsarkivets digitale brugerservices, så det bliver nemmere for vores brugere at søge, finde og anvende vores data. Brugerne af data er primært professionelle fra den offentlige forvaltning samt fra forskning og uddannelse. Vi tilbyder også data til borgerne.

I vores arbejde spiller internationale satsninger og initiativer i forhold til formidling af data en vigtig rolle eksempelvis principperne FAIRfindable, accessible, interoperable og re-useable – data, Open Science og Open Government. Derfor er viden om søgbarhed for data, betydningen af dataformater og -strukturer samt systemforståelse vigtigt for stillingen.

Vejledning og undervisning er også aktiviteter for os. Det samme er eksternt samarbejde – nationalt og internationalt – omkring brugerservices, vejledning og undervisning. Ofte indeholder data sensitive oplysninger. Vi er ansvarlige for, at data håndteres sikkert og i henhold til lovgivningen.

Funktionsområdet Digital Service har ansvar for formidling og anvendelse af digitalt skabte data samt for projektledelse af it-udviklingsprojekter af hele Rigsarkivets portefølje af brugerservices. Der er p.t. 12 medarbejdere i Digital Service.

Stillingsbeskrivelse Dit arbejde vil bl.a. omfatte følgende opgaver:

  • Vejlede brugere i søgning og anvendelse af data
  • Indsamle viden om brugere med henblik på målrettet dataformidling
  • Udarbejde inspirerende brugercases – ofte ved anvendelse af statistisk metode
  • Bidrage til/lede projekter, der understøtter søgning og anvendelse af data
  • Deltage i samarbejde nationalt og internationalt omkring dataformidling og -anvendelse
  • Bidrage med input til udvikling af brugerservice og intern infrastruktur for tilgængeliggørelse af data
Vi forudsætter, at du
  • har en relevant kandidatgrad fx indenfor samfundsvidenskab
  • kan anvende statistiske softwarepakker fx R, SPSS eller STATA
  • har kendskab til relationelle databaser samt til SQL og XML
  • har detaljeret forståelse af it-teknologiens muligheder og udfordringer
  • er resultatorienteret, har systematisk sans samt mod på udvikling
  • har gode forhandlings-, kommunikations- og samarbejdsevner


Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med dataformidling. Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til:

  • brugerundersøgelse, brugerrejser – og test
  • sikker datahåndtering og GDPR
  • Rigsarkivets arbejde og informationssystemer
  • Projektledelse
Vi tilbyder Et fagligt udfordrende job, hvor du sammen med kolleger skal arbejde for øget anvendelse af data i Rigsarkivet. Vi har en uformel tone og fokus på samarbejde, sparring og videndeling indenfor området og organisationen som helhed.

Vi har en 37 timers arbejdsuge med fleksible komme-gå-tider, så familie og arbejdsliv hænger sammen. Vi lægger vægt på et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor man løser opgaver i samarbejde med sine kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Rigsarkivet, Odense.

Vi indhenter straffeattest.

Ansøgning Send os en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ’Søg stillingen’ nederst på siden.

Ansøgning med bilag skal være fremme senest mandag den 28. oktober 2019.

Vi forventer at afholde jobsamtaler i 45-46.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos områdeleder Anne Sofie Fink tlf. 4171 7416 eller asf@sa.dk.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.sa.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Rigsarkivet, Odense
Jernbanegade 36 A
5000
Odense C
Tlf
41717416
Praktisk information
Oprettet
09-10-2019
Udløber
28-10-2019
Kviknummer
330103944
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce