Ønsker du et studiejob fuld af muligheder og udfordringer?
Som stud.jur. i Civilstyrelsen får du muligheden for at få et studiejob i en moderne offentlig organisation, hvor du bliver en del af en fantastisk og dynamisk arbejdsplads, som løser en række samfundsvigtige opgaver.
Et antal attraktive og spændende studenterstillinger i Civilstyrelsen er ledige til besættelse snarest muligt.
Om stillingerne
Du får et studierelevant job i et stærkt fagligt miljø, hvor både kvaliteten og effektiviteten i arbejdet vægtes højt. Arbejdet varierer alt efter stillingerne i de enkelte fagkontorer, men består i høj grad i konkret juridisk sagsbehandling. Du vil også kunne få opgaver med informationssøgning, udarbejde notater mv.
Jobbet vil give dig et godt indblik i arbejdet som fuldmægtig hos Civilstyrelsen.
Om dig
Du er en dygtig og motiveret jurastuderende på 2. eller 3. år af bacheloruddannelsen eller kandidatdelen.
Du bliver en del af en styrelse, der er i rivende udvikling, og som vil udfordre dig fagligt og personligt.
Vi forventer derfor, at du:
- er god til at arbejde selvstændigt og kan gå i gang med arbejdsopgaverne af dig selv, når du møder,
- altid er frisk på at løse de opgaver, der er brug for,
- har gode evner til at formulere dig skarpt og præcist både på skrift og i tale,
- er udadvendt, serviceminded og ikke bange for at tage kontakt til dine kollegaer,
- er løsningsorienteret og har lyst til at yde en service over for dine kollegaer,
- har gåpåmod, engagement og lyst til at indgå i et ungt miljø med et godt socialt fællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkår Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil udgøre 15 timer. Ansættelse og aflønning sker efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område - samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ansøgning Stillingen søges elektronisk på
https://www.justitsministeriet.dk under punktet Karriere. Din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet
senest den 23. august 2022. Du skal medsende CV, karakterudskrifter og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere sammen med din ansøgning.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Karin Albæk tlf. 72 68 83 07 eller skrive til
personale@civilstyrelsen.dk Civilstyrelsen er en del af Justitsministeriets koncern, hvor vi arbejder for at være garant for retsstatens grundlæggende principper og for at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert samfund. Styrelsen varetager borgervendte opgaver af stor samfundsmæssig betydning og med stor politisk bevågenhed inden for en bred vifte af retsområder. Styrelsen varetager blandt andet juridisk sagsbehandling i sager om fri proces og fondslovgivning og yder sekretariatsbetjening af Erstatningsnævnet, Retslægerådet, Rådet for Offerfonden og Indsamlingsnævnet. Civilstyrelsen driver endvidere Retsinformation.dk Du kan læse mere om Civilstyrelsen på www.civilstyrelsen.dk