Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chefrådgiver ved Faculty of Arts

Aarhus Universitet

Aarhus, Østjylland

Indrykket
21-07-2020
Kontakt
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000
Aarhus C
Tlf
87150000
Praktisk information
Oprettet
21-07-2020
Udløber
06-08-2020
Kviknummer
330287886
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Chefkonsulent, offentlig administration
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vi søger en chefrådgiver til at rådgive dekanen og stå i spidsen for fakultetssekretariatet ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.

Fakultetssekretariatet bistår dekanet og fakultetsledelsen i deres faglige og økonomiske ledelse af fakultetet, og skal sikre at de nødvendige beslutningsoplæg er til stede og at der følges op på trufne beslutninger. Sekretariatet rådgiver, udfører strategiske analyser og udviklingsarbejde samt giver generel sekretariatsbistand. Desuden er sekretariatet ansvarlig for planlægning og gennemførelse af møder på fakultetsniveau og for koordinering med universitetsledelse, de andre fakulteter ved AU, fakultetets institutter, administrationen og andre øvrige institutioner, organisationer og samarbejdspartnere.

Om opgaven
Som chefrådgiver har du til opgave at rådgive dekanen i dennes ledelsesopgave, herunder rollen som medlem af universitetsledelsen. Du bistår desuden sammen med fakultetssekretariatet denne og fakultetsledelsen i fakultetets beslutninger. Du har personaleansvar for de syv medarbejdere i fakultetssekretariatet og er en del af dekanatet, der består af dekan, administrationschef, chefråd­giver, prodekan for uddannelse og prodekan for forskning. Du indgår i den daglige rådslagning og samarbejde med dekanen, administrationschef og prodekaner om fakultetets strategi og udvikling. Sekretariatet har ansvaret for politikker, fælles procedurer m.v. for fakultetet og skal i den sammenhæng bidrage til, at der på fakultetsniveau er veltilrettelagte og inddragende processer, et godt samarbejde mellem fakultetets enheder og en god kommunikation både indadtil og udadtil om fakultetets virke.

Chefrådgiveren har ansvar for at sikre en professionel sekretariatsbetjening, der er regionalt, nationalt og internationalt velorienteret. Chefrådgiveren skal være rammesættende og synlig for en medarbejdergruppe, som arbejder meget individuelt i opgaveløsningen. Rekruttering af nye medarbejdere og arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø i sekretariatet og et velinformeret dekanat er blandt de opgaver, som chefrådgiveren skal være god til.

Om dig
Vi forventer, at du

  • har en akademisk uddannelse
  • har politisk og strategisk helhedsforståelse
  • har erfaring med ledelse, økonomistyring og rådgivning, gerne fra en videregående uddannelsesinstitution
  • erfaring og forståelse for ledelse af processer og projekter
  • er hurtig til at analysere komplekse problemstillinger og skabe overblik
  • viser tillid og forstår at få andre til at trives og vokse med nye opgaver i en travl hverdag
  • trives ved at opbygge og vedligeholde relationer i en stor organisation
  • er god til at tale og skrive på begge arbejdssprog på fakultetet: dansk og engelsk
  • er vedholdende, empatisk, pragmatisk og tydelig – og har humor

Læs mere om fakultetet og universitetet på www.au.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationschef Ole Jensen (oj@au.dk - 60202739) eller dekan Johnny Laursen (jla@au.dk - 20294180)

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Stillingen er som chefkonsulent med personaleansvar. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningen skal vedlægges et CV samt kopi af relevant uddannelse, anbefalinger/referencer etc.

Frist for ansøgning er 6. august. Ansøgere udvælges til samtale 10. august.

Første runde samtaler afholdes 13. august og anden runde samtaler afholdes 20. august. Der vil blive udført personlighedstest mellem første og anden runde samtaler.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 275 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
6. august 2020

 

Ansøg nu
Lignende job
Virksomhedsinformation
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000
Aarhus C
Tlf
87150000
Praktisk information
Oprettet
21-07-2020
Udløber
06-08-2020
Kviknummer
330287886
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Chefkonsulent, offentlig administration
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed