Chefkonsulent som teamleder for nyoprettet team
Vi søger en teamleder til nyoprettet team i sektionen Lægemiddelkvalitet. Har du erfaring med farmaceutisk-kemisk vurdering (quality assessor) af ansøgninger om markedsføringstilladelser for lægemidler og har du samtidig lyst til at være teamleder? Så er det dig vi søger efter.
Dine primære arbejdsopgaver
- Ledelse af et af 3 teams i sektionen, herunder faglig sparring. Teamet er på ca. 12 medarbejdere.
- Være en del af sektionen og enhedens ledelsesteam og aktivt bidrage til, at sektionen og enheden når de fastlagte mål om udvikling på området og strategiimplementering
- Faglig vurdering af ansøgninger om markedsføringstilladelser, variationer mm.
- Tolke og fastlægge retningslinjer i henhold til guidelines.
- Støtte op omkring den enkelte medarbejders trivsel og udvikling
Din hverdag hos os Som teamleder vil du sammen med sektionsleder og teamleder have ansvaret for ledelsen af medarbejderne i sektionen.
Du skal have overblik over igangværende og kommende sager til gruppen og være med til at holde fokus på drift, mål og resultater samt sikre et godt og motiverende arbejdsmiljø med omdrejningspunkt i daglig og synlig ledelse.
I stillingen, skal du både udfylde rollen som teamleder, samtidig med at du også skal varetage faglige opgaver. Det faglige fokus i stillingen vil være vurdering af den farmaceutisk-kemisk kvalitet.
Herudover vil du også skulle deltage i firmamøder og udarbejde Scientific Advices.
Du vil indgå i samarbejdet med et hold af dygtige og dedikerede medarbejdere, der udover det faglige samarbejde også sætter det sociale sammenhold i sektionen højt.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer - Du er uddannet farmaceut eller har en tilsvarende uddannelse inden for lægemiddelområdet
- Har stærke faglige kompetencer inden for farmaceutisk-kemisk vurdering af lægemidler og er i stand til at sparre med og vejlede medarbejderne om faglige problemstillinger
- Har et godt kendskab til de Europæiske registreringsprocedurer.
- Har lyst til at være med til at sætte retning og skabe resultater gennem andre
- Har flair for effektiv driftsledelse
- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- Kan kommunikere ubesværet både på dansk og engelsk
Vi tilbyder - Mulighed for direkte at gøre en forskel i forhold til sikring af kvaliteten af de lægemidler, der godkendes til det danske og Europæiske marked
- Mulighed for at planlægge og prioritere sin egen tid, samt mulighed for hjemmearbejde
- En international orienteret arbejdsplads med samarbejdspartnere i hele Europa, herunder det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA
- Du bliver en del af et dynamisk fagligt miljø, der kendetegnes af dygtige og ihærdige kolleger, som du skal være sparringspartner for og skal kunne motivere
- Direkte faglig, personale- og driftsmæssig ledelsesansvar for medarbejderne i teamet, hvor du refererer til sektionslederen. Du vil komme til at indgå i enhedens ledelse
Om Kvalitetsevaluering & Kliniske Forsøg I enheden Kvalitetsevaluering og Kliniske Forsøg er vi ca. 100 medarbejdere
– heriblandt quality assessorer for både kemiske og biologiske lægemidler samt non-kliniske assessorer.
Vi udfører et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger, får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.
Læs mere om os og vores arbejde på Lægemiddelstyrelsen.dk.
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Gorm Herlev Jørgensen på 44 88 91 88 eller teamleder Jess Hein Petersen på 44 88 97 81.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 25.