Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Centerleder til Bernadottegården og Teglgården

Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord, Nordjylland

Indrykket
01-10-2018
Kontakt
Mariagerfjord Kommune
Kirkegade 4
9560
Hadsund
Tlf
51544733
Praktisk information
Oprettet
01-10-2018
Udløber
19-10-2018
Kviknummer
329887817
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse, Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Daglig leder, sundhed
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Mariagerfjord Kommune søger en ambitiøs Centerleder til Plejecenter Bernadottegården og Teglgården indenfor Sundhed og Ældre pr. den 1. december 2018, hvor man varetager ledelsen af begge plejecentre.

Har du lyst til at blive en del af en visionær kommune, der i stigende grad løser opgaver gennem tværgående aktiviteter og i samspil med borgerne, så har vi en spændende stilling til dig.
 
Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune har 42.000 indbyggere og er placeret midt i mellem de store jyske byer Aalborg, Aarhus, Viborg og Randers. Kommunen er den sydligste kommune i Region Nordjylland. Den største by er Hobro, der er en af landets ældste købstæder og blandt andet kendt for vikingeborgen Fyrkat.
 
I Mariagerfjord Kommune har vi høj arbejdsglæde og en stor ansvarsfølelse overfor opgaverne. Vi sætter altid borgeren i centrum med udgangspunkt i borgerens ressourcer.
I Sundhed og Ældre sætter vi fokus på kerneopgaven og medborgerskabet og vi forventer, at du som leder er både fagligt dygtig, gerne med en sundhedsfaglig uddannelse, og evner den gode, åbne og konstruktive dialog med forskellige samarbejdspartnere i organisationen ikke mindst beboerne, deres pårørende og personalet.
 
De to centre hvor der søges en centerleder til er Bernadottegården i Hadsund med 48 beboere og 55 ansatte. Det andet center er Teglgården i Als hvor der er 25 beboere og 30 ansatte.
Fælles for begge centre er at:

   • Der er en stabil og kompetent personalegruppe, der arbejder i teams tilknyttet de enkelte bo enheder.
   • Der er en høj grad af fokus på værdighed og livskvalitet for den enkelte beboer.
   • Der er dagcentre på begge plejecentre, hvor også aktive frivillige er tilknyttet.
   • Der er egenproduktion af mad, og der arbejdes målrettet med Mariagerfjord Kommunes mad- og måltidsstrategi.
   • Begge centre har tilknyttet centerlæger.
   • Der arbejdes aktivt ud fra Fremtidens Plejecenter strategi, hvor den gode indflytning, det gode liv på plejecentret og en værdig afslutning er højt prioriterede faser.
   • Bernadottegården er i gang med implementering af ”I sikre hænder”, Teglgården står for implementering ”I sikre hænder” primo 2019.
   • Bernadottegården og Teglgården står begge overfor at være med i projekt ”Sang og musik” som skal medvirke til at musikken bruges i det daglige arbejde med demente beboere. Projektet stater op i oktober 2018 og løber frem til og med november 2019.

Som Centerleder på Bernadottegården og Teglgården vil du stå i spidsen for et højt fagligt niveau med dygtige engagerede medarbejdere, der sammen med dig, sikrer den gode kvalitet i opgaveløsningen og ikke mindst i den hverdag der udspiller sig på de to centre. Du vil få stor grad af frihed under ansvar og mulighed for selv at sætte præg på jobbet, men vil samtidig få ledelsesmæssig sparring, herunder også fra de mange dygtige lederkollegaer.
 
Stillingen er noget for dig, hvis du kan svare ja til nedenstående spørgsmål:

   • Er du en synlig og kompetent leder med fokus på mennesker, mål og vejen dertil?
   • Er du klar og tydelig i din kommunikation - loyal, retfærdig og ordentlig i alle relationer?
   • Kan du skabe retning for medarbejdere og derved sikre de bedste rammer for borgernes mulighed for at mestre eget liv?
   • Er du på hjemmebane i en travl hverdag og i samspillet mellem borgere, ledere og medarbejdere?
   • Er du parat til arbejde målrettet med ledelse i regi af Offentlig Leadership Pipeline?
   • Ser du mulighed frem for begrænsninger i forhold til de udfordringer der er indenfor Sundheds- og Ældreområdet?
   • Er du dygtig til at få faglighed og budget til at gå hånd i hånd.
   • Evner du at spotte og udnytte medarbejdernes kompetencer og ressourcer, samt udvikle disse.

Dine overordnede opgaver:

   • Sikre at plejecentrene arbejder i overensstemmelse med og i retning af den vedtagne Vision 2020
   • Daglig ledelse af en samlet personalegruppe på ca. 85 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på 2 centre
   • Sikre en høj faglighed indenfor de økonomiske rammer blandt andet gennem tydelige mål
   • Være en tydelig og synlig rollemodel for kommunens og områdets politikker, mission, vision, strategier og værdier
   • Sikre tværfaglig samarbejde bl.a. med Myndighed og Visitation, Sygeplejen og Sundhed og Træning.
   • Arbejde aktivt med det nye ledelsesgrundlag, hvor overskrifterne er:

   • Vi viser vej
   • Vi prioriterer
   • Vi tager samtalen
   • Vi udvikler
   • Vi inviterer os selv og andre ind
   • Vi er modige



 
Som Centerleder bliver du en del af den samlede centerledergruppe som sammen har til opgave at sikre, at ældreområdet kommer sikkert og styrket igennem de kommende års spændende udfordringer - både fagligt og økonomisk.

Mere information:
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår.

Ansættelsesudvalgte består af:
Dorthe Lynge, Centerleder Demenscenter Skovgården
Hanne Virkman, Distriktsleder
Tue von Påhlman, Sundheds- og Ældrechef
Stine Norlen, Distriktsleder
Pia Dideriksen, TR Bernadottegården
Jeanette Sommer, TR/Koordinator Teglgården
Tove Revsbæk, Koordinator Bernadottegården
Irene Kristensen, SSA Teglgården
Dorthe Apel, AMR Teglgården
Mette Holt Nielsen, SSA Bernadottegården

Du kan få yderligere oplysninger hos Distriktsleder Stine Norlén på telefon 51 25 81 23 eller hos Sundheds- og Ældrechef Tue von Påhlman på telefon 23 25 27 42.
 
Ansøgningsfrist:
Den 19. oktober 2018 kl. 12.00.
  
Ansættelsessamtaler:
Den første samtalerunde forventes afholdt i uge 43 2018, med mulighed for en anden samtalerunde.
 
Du finder flere informationer om stillingen i Personprofil Centerleder Bernadottegården og Teglgården
 
 
 
 

Ansøg nu
Lignende job
Virksomhedsinformation
Mariagerfjord Kommune
Kirkegade 4
9560
Hadsund
Tlf
51544733
Praktisk information
Oprettet
01-10-2018
Udløber
19-10-2018
Kviknummer
329887817
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse, Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Daglig leder, sundhed
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed