Motiverer det dig at skabe resultater, og drømmer du om en rolle, hvor du har mulighed for at dygtiggøre dig samtidig med, der er plads til fordybelse, når du følger dine projekter fra A-Z? Så er du måske CEGOs kommende PPC Specialist, der bliver en del af vores internationale vækstvirksomhed med uendelige muligheder, fed kultur og god energi.
CEGO er en ambitiøs international vækstvirksomhed beliggende i Aalborg. Rammerne er uformelle, og der er højt til loftet i en hverdag med stor grad af selvstyring og frihed under ansvar. Vi driver et af Danmarks største online casinoer og opererer desuden i England og Sverige, ligesom vi udvikler både spil og platform in-house. Det betyder, at vi selv ejer hele værdikæden, herunder også vores eget in-house marketingteam med adgang til al data.
Vi er i kraftig vækst, også internationalt, og søger en PPC Specialist til en nyoprettet stilling i Marketing, hvor du får en afgørende rolle for CEGOs brands, når du blandt andet tager Google Ads og YouTube Ads til nye højder.
Selvstændig teamplayer-type med relevant PPC-erfaring
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig for os, men vi forventer, at du er en ambitiøs holdspiller, der drives af at se resultater, nørde statistikker, crunche dataanalyser, opstille eksperimenter og følge dine kampagner, som du løbende optimerer.
Du er klar til nye spændende udfordringer og ønsker nu en rolle, hvor du kan fordybe dig i den enkelte opgave, blive endnu bedre til dit fag og skabe langsigtede resultater, når du følger dine projekter fra A-Z. Du er klar til at blive en del af en spændende international virksomhed, med en stærk kultur og et arbejdsmiljø præget af passion og arbejdsglæde. Hos CEGO er der ikke er langt fra tanke til handling, og du får et saying, ligesom du naturligvis får medejerskab og et budget med luft til metodefrihed, hvor du kan teste ting af.
- Vi forestiller os, at du har minimum 2 års relevant PPC-erfaring
- Du har forståelse for samspillet mellem kanaler i online marketing
- Du trives med eksekvering af daglige driftsopgaver
- Du er en teamplayer, som er istand til at arbejde selvstændigt
Det er desuden et plus, hvis du har erfaring med og kendskab til SEO samt konverteringsoptimering.
Unik kultur og stærke sociale relationer
Vores kultur er unik, og det samme er vores position i markedet, hvor vi med vores hyggespil går forrest på ansvarligt spil-tiltag. CEGOs forretning bygger på 22 års erfaring med produktion af spil indenfor casual gaming samt online casino-drift på licenserede markeder.
Vi tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater, og derfor arbejder vi hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø, hvor vi arbejder målrettet, men samtidig har det sjovt.
Vores ansættelsesvilkår inkluderer naturligvis pensionsordning, sundhedssikring og kantineordning, ligesom vi har vide rammer og fleksible arbejdstider samt politik om nul overarbejde. Vi er 130 medarbejdere med en gennemsnitsalder på 36 år, der samles om måltiderne og sociale arrangementer lige fra brætspil til fester. Vi tror på, at jo bedre vi kender hinanden, des bedre arbejder vi sammen, og vi tager gerne en omgang bordtennis i funroom’et, ligesom ugens faste højdepunkt er hyggen over fredagsbrunchen.
Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, men ikke har fået svar på alle dine spørgsmål, så kontakt Chief People & Culture Officer Dorthe Hammer Hovaldt på dhhj@cego.dk eller tlf. 21 400 848.
Upload dit CV og evt. et par linjer om dig selv til vores rekrutteringssystem via linket hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Tiltrædelse snarest muligt.
CEGO opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Om CEGO:
CEGO A/S har eksisteret siden 2000 og driver i dag en række datterselskaber med forskellige online casinoer i såvel Danmark som internationalt. I 2012 lancerede vi Spilnu.dk, og vi var blandt de første der fik en casino-licens fra Spillemyndigheden, da den danske spillovgivning blev liberaliseret.
Spilnu.dk er unikke spillemaskiner, som alle er udviklet og produceret in-house. De er baseret på den klassiske "enarmede" fra spillehallen, som er tilsat en god dosis bonusspil, som giver en ekstra dimension til den klassiske spiltype og masser af ekstra underholdning. På Spilnu.dk er der fokus på hyggen og det sociale, hvor spillerne kan chatte med hinanden, mens de spiller.
I 2020 indtog CEGO det svenske marked, hvor vi hedder Lyckost.se, mens vi i 2021 tilføjede UK, hvor vi kalder os Happy Tiger. CEGO A/S er ejet af tre Aalborgensiske iværksættere og VIA equity.
Du finder os i vores inspirerende kontor på havnefronten i Aalborg, hvor vi beskæftiger cirka 130 medarbejdere indenfor alt lige fra spiludvikling, webudvikling, spil- og lyddesign, grafik og kundeservice til serveradministration samt platform drift og -udvikling. Dertil kommer en række understøttende afdelinger i form af Compliance & Legal, Marketing, Økonomi og HR.