Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Category Manager, Steel Scrap

Vald. Birn A/S

Holstebro, Vestjylland

Indrykket
04-05-2021
Kontakt
Vald. Birn A/S
Frøjkvej 75
7500
Holstebro
Tlf
+4530160115
Praktisk information
Oprettet
04-05-2021
Udløber
31-05-2021
Kviknummer
330629869
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Salg og marketing
Stillingsbetegnelse
Indkøber
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale

CATEGORY MANAGER, STÅLSKROT

Til nyoprettet stilling med arbejdssted i Vald. Birn A/S i Holstebro søger vi en Category Manager til indkøb og disponering af stålskrot til koncernens støberier i Holstebro, Odense og Vejen.

Indkøbsvolumen årligt er ca. 60.000 tons.   

VIRKSOMHEDEN

Vald. Birn A/S i Holstebro er koncernhovedkvarter for en af Nordeuropas største støberikoncerner. Ud over Danmark har koncernen selskaber i Sverige, Tyskland og Italien.

Vi støber, bearbejder, overfladebehandler og monterer højkvalitets støbejernsprodukter til bl.a. lastbilindustrien. Koncernen beskæftiger omkring 700 medarbejdere, heraf ca. 500 i Holstebro.

Vald. Birn A/S har en lang og traditionsrig virksomhedshistorie. Virksomhedens dna udspringer fra vores passionerede medarbejdere, der samarbejder på tværs og som et fælles team, og som virksomhed og medarbejdere fremstår vi ansvarlige og ordentlige i ord og handling. Kan du se dig selv i disse værdier, og ikke mindst i arbejdsopgaverne nedenfor? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

STILLINGEN

Med reference til Indkøbschefen søges en kommercielt velfunderet Category Manager til indkøb og disponering af stålskrot. Stålskrot til jernstøberier er råmaterialer, der skal opfylde nøje specificerede krav til metallurgi og mekaniske egenskaber.

Stillingens primære fokusområde er at optimere leverandør- og aftalegrundlaget for successiv at sikre leverancerne, og ikke mindst er relationen til leverandørerne vigtig for at opnå det optimale grundlag for et godt samarbejde.

Der vil i stillingen være behov for ca. 15-20 rejsedage årligt med overnatning, primært i Danmark, Sverige og Tyskland.

ARBEJDSOPGAVER

Stillingens arbejdsopgaver er mangeartede, og det nedenfor nævnte er derfor ikke udtømmende.

  • Du foretager løbende leverandørbesøg - ca. 4 besøg pr. uge.
  • Du er ansvarlig for løbende at forhandle skotpriserne.
  • I samarbejde med vores SQA (Supplier Quality Assurance) forestår du leverandør­god­kendelser og -udvælgelser samt lokalisering af nye skrotfraktioner i markedet
  • Du instruerer/underviser samarbejdspartnerne for at optimere samarbejdet.
  • På ugebasis deltager du i støberiernes interne skrotmøder med fokus på kvalitet, leveringsforhold og mængdefastsættelser for den løbende produktion.
  • Registreres der problemer, opretter og driver du, i tæt samarbejde med virksomhedens SQA, reklamationer direkte med skrotleverandøren.   

FAGLIGE KVALIFIKATIONER

Din uddannelsesmæssige indgang i stillingen kan være bred. Vi forestiller os dog, at du har en baggrund fra metalbranchen understøttet af en solid kommerciel tilgang.   

Kendskab til ERP-systemer - Vald. Birn koncernen anvender M3 - samt MS Office. Det er et must, at du er rutineret bruger af Word og Excel. Er du familiær med bilindustriens IATF 16949 standard, er det et ekstra plus.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

Stillingen stiller store krav til din forretningsmæssige indsigt og forståelse, samt dine systematiske men samtidig kreative sider for at finde løsninger der holder. Du omgives naturligvis af gode og kompetente kolleger med indgående kendskab til skrotområdet, leverandørerne og de mange spændende udfordringer, der er i jobbet.

Du skaber resultater ved at være vedholdende, robust, kreativ og udadvendt. Du er hurtigt opfattende, og din fleksibilitet og arbejdsmoral er høj. Du er analytisk og struktureret i dit arbejde og fremtræder med en naturlig autoritet. bl.a. som følge af gode kommunikative evner. Sprogligt er du velfunderet på dansk og engelsk og meget gerne også tysk og svensk.

VI TILBYDER

En spændende og udfordrende stilling i en dialogbaseret og international fokuseret virksomhed, der løbende investerer i ny teknologi.

For den rette kandidat er der gode muligheder for at præge stillingens indhold.

Gagen forhandles efter kvalifikationer.

Der vil være mulighed for hjemmekontor, således at leverandører og øvrige interessenter kan besøges med udgangspunkt direkte fra bopælen.  

YDERLIGERERE INFORMATION

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Vald. Birn koncernen, bedes du kontakte Indkøbschef Jørgen Johansen +45 3016 0157 eller Group HR Manager Morten Madsen på tlf. +45 3016 0115.

ANSØGNING

Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via knappen "Send ansøgning"

Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen. 

Bemærk at vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.


OM VALD. BIRN A/S
Vald. Birn koncernen beskæftiger ca. 650 medarbejdere, og er herved også et af Nordeuropas største støberier. Moderselskabet blev grundlagt i 1896, og i dag består koncernen af følgende selskaber i ind- og udland; Vald. Birn A/S (Holstebro, Danmark), Vald. Birn GmBH (Mülheim, Tyskland), Tasso A/S (Odense, Danmark), Kockums Maskin AB (Kallinge, Sverige) samt Uldalls Jernstøberi A/S (Vejen, Danmark). Vi er en international koncern, der er repræsenteret med salgskontorer tæt på vore kunder samt salgsteams, der er specialiseret i at overholde vore kunders krav og efterspørgsel. Vore kernekompetencer omfatter alt fra udvikling, støbning og bearbejdning til overfladebehandling og montering.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6a1ab5a8)

Ansøg nu
Job i virksomheden

Vald. Birn A/S

Vald. Birn A/S
Virksomhedsinformation
Vald. Birn A/S
Frøjkvej 75
7500
Holstebro
Tlf
+4530160115
Praktisk information
Oprettet
04-05-2021
Udløber
31-05-2021
Kviknummer
330629869
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Salg og marketing
Stillingsbetegnelse
Indkøber
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed