Er du motiveret af at være sparringspartner for ledelsen, og vil du gøre en forskel for vores butikskæde, Land og Fritid?
Vi søger en ny, dygtig kollega til vores business controlling team i DLG, som bl.a. har til opgave at sikre økonomisk transparens, optimering af forretningsprocesser og yde kvalificeret rådgivning til ledelsen.
Du vil have fast arbejdssted i vores nybyggede, prisbelønnede domicil i Fredericia, men der vil være en ugentlig dag på kædehovedkontoret i Ringsted samt butiksbesøg i hele landet.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med forretningen
I stillingen som business controller får du et selvstændigt ansvar og vil supportere vores butikskæde, Land og Fritid. Din primære opgave vil være at skabe finansiel transparens samt optimere butikkernes processer og indtjening. Udover dette bliver du sparringspartner for kædedirektør, distriktschefer og produktchefer, der udgør ledelsen i Land og Fritid.
Du kommer til at spille en central rolle i videreudviklingen af de økonomiske processer og rapporteringsværktøjer samt understøtte best practice i kædedriften.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Drive månedsafslutning, forecast- og budgetlægningsprocessen for Land og Fritid.
- Yde løbende økonomisk sparring og support til ledelsen i Land og Fritid.
- Omkostnings-, salgs- og avanceopfølgning i tæt dialog med distriktschefer
- Optimering af butikkernes drift og resultater.
- Opfølgning og optimering af kædens logistik og produktionsomkostninger.
- Videreudvikling af ledelsesrapportering for kæden
- Deltage i processen omkring implementering af ny ERP-platform for DLG.
Din profil
Vi forestiller os at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi på minimum bachelorniveau, kombineret med 2-3 års erfaring eller mere med controlling i butikskæder.
Som person er du alsidig, selvkørende og struktureret. Du kan holde styr på store datamængder og analyse heraf, samtidig med at du kan dykke ned i detaljen i en butiks processer. Du har respekt for deadlines og kommer rettidigt i mål med dine opgaver. Du arbejder konstruktivt og løsningsorienteret, og kan agere sparringspartner til nøglemedarbejdere i organisationen. Du er motiveret, har god energi, og en positiv indstilling til forandringer, og motiveres af en travl hverdag, hvor alle opgaver endnu ikke er fastlagt. Samtidig har du en problemløsertilgang, og er fokuseret på at tage initiativ og deltage i store som små opgaver.
Du er god til Microsoft Office pakken og har færdigheder i IT-værktøjer. Erfaring med SAP, og det tilhørende Analysis for Office værktøj, vil være en fordel, men ikke en nødvendighed. Du kommunikerer godt både på dansk, tysk og engelsk.
Vi tilbyder
DLG tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, herunder en favorabel pensions- og barselsordning. Vi har en god personaleforening, sportsklub og kunstforening og tilbyder attraktive medarbejderrabatter, bl.a. i vores butikskæde, Land og Fritid.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Business Finance, Brian Erhardsen på 2843 9458. Ansøgninger behandles løbende, så interesserede opfordres til at søge snarest og senest 22. juni. Vi gennemfører ansættelsesinterview løbende med henblik på ansættelse snarest muligt.
Land & Fritid
Land & Fritid er en landsdækkende butikskæde, der er ejet af DLG. Vi har 38 fysiske Land & Fritid butikker og en webshop. Derudover har vi 5 DLG Landbutikker, som har et begrænset sortiment.
Vi har alt til kæledyr, hest, hus, have og jagt og foder til alle gårdens dyr.
Vores omdrejningspunkt er et bredt udvalg af kvalitetsprodukter inden for alle prisklasser.
Find os på www.landogfritid.dk