MatchMind søger en entusiastisk og proaktiv Business Controller til Give Elementer A/S.
Vi leder efter talent, vilje, ihærdighed og ambitioner - så om du kommer med flere års erfaring - eller er helt nyuddannet Cand.merc, HD-R eller lign. - er ikke vigtigt. Det er dit drive og din motivation vi køber ind på!
I forbindelse med en ny daglig ledelse af virksomheden er Give Elementer i gang med digitalisering af alle processer. Vi søger en Business Controller til at stå i front for denne digitalisering.
Hos Give Elementer bliver du del af en velkonsolideret og nytænkende virksomhed. Virksomheden er familieejet - og førende leverandør af betonelementer til landbrug og industribyggeri.
Jobbet er på hovedkontoret i Give, og du refererer til Økonomichefen. Du får en central rolle og et direkte ansvar for konkrete opgaver i hele virksomheden - og du får et tæt samarbejde med økonomichefen og den adm. direktør omkring udvikling af økonomifunktionen plus mange andre funktioner.
Kulturen er kendetegnet ved et professionelt miljø - men med en uformel omgangstone, hvor beslutningerne træffes lokalt.
Om jobbet Du bliver en del af en fremtidsorienteret, effektiv og dynamisk virksomhed, og dine opgaver bliver bl.a.:
- Stå i front med opbygning af et nyt Business Intelligence System
- Økonomisk styring af kundeprojekter
- Økonomiske analyser
- Sparringspartner for projektleder og produktionsledelsen
- Udarbejdelse af perioderegnskaber i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere
- Ad hoc-opgaver for den Adm. Direktør og Økonomichefen
Om dig Du har en relevant uddannelse som Cand.merc, HD-R eller tilsvarende - og så er du struktureret og grundig. Desuden har du stor interesse for alle funktioner i en produktionsvirksomhed. Hos Give Elementer har de fokus på troværdighed og ordentlighed - både i forhold til kunder og medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at du kan identificere dig med disse værdier.
Herudover kan du nikke genkendende til følgende:
- Motiveres af ansvar, udvikling og effektivisering
- Du er ikke bange for at gå forrest
- God forretningsforståelse
- Team-orienteret
- Har en stærk IT-forståelse
Du tilbydes - En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone med plads til forskelligheder
- Faglige udfordringer i en spændende og travl virksomhed
- Dygtige kolleger, der brænder for at gøre en forskel
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Du vil blive tilbudt en attraktiv løn, der matcher internationale koncerner, og dertil dedikerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel for kunderne. Trives du med personlig udvikling og ansvar for opgaverne - og lyder ovenstående interessant, hører vi meget gerne fra dig.
For spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anders Heslop fra MatchMind på tlf. 30 21 45 11 eller på ahc@matchmind.dk.
Samtaler afholdes løbende og stillingen ønskes besat snarest.
Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde
Give Elementer A/S er i dag en førende leverandør inden for beton- og letbetonelementer til landbrug og industribyggeri. De har nogle af landets mest moderne elementfabrikker og investere fortsat. De har en årlig omsætning på +400 mill. og ca. 200 ansatte.
Med produktionsenheder i Give, Nørre Snede og Gedsted råder de over mere end 18.000 m2 produktion, lager og administration fordelt på et samlet grundareal på 112.000 m2.
Give Elementfabrik A/S har gennem årene oparbejdet et image som en troværdig samarbejdspartner, der tilpasser sig kundens behov. Med en kreativ og rationel tankegang udnyttes fleksibiliteten i standardelementerne til at skabe innovative løsninger.
Igennem 55 år har virksomheden superoptimeret deres produktion og kan derfor i dag levere kvalitetselementer til konkurrencedygtige priser. ”Keep it simple” har altid været, og er stadig, virksomhedens ånd, målsætning og DNA.
Se mere på www.elementer.dk