Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Boligudvikler til Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune

Bornholm

Indrykket
16-10-2021
Kontakt
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700
Rønne
Praktisk information
Oprettet
16-10-2021
Udløber
10-11-2021
Kviknummer
330872163
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik, Jordbrug og miljø
Stillingsbetegnelse
Byplanlægger
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Håndværk & service)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Bornholm mangler boliger, vil du hjælpe med at skaffe dem?
Bornholm er inde i et markant opsving, hvor mange års befolkningstilbagegang er afløst af befolkningsfremgang. De nye tilflyttere er afgørende, for store årgange er på vej på pension, og der er brug for arbejdskraft og ressourcestærke borgere, som vil bidrage til Bornholms videre udvikling. Kommunalbestyrelsens vision er, at vi skal være 42.000 bornholmere i 2028 – godt 2.000 flere end nu.

 

Nye attraktive boliger er afgørende
I disse år ønsker mange at flytte til Bornholm. Hvert år flytter cirka 1.500 til Bornholm, og selvom mange unge rejser for at uddanne sig, så er nettotilflytningen ca. 350 personer hvert år. Den største udfordring for os er imidlertid boligmarkedet. Udviklings- og planafdelingen har de sidste år arbejdet på at skabe rammer for nye boliger, og Kommunalbestyrelsen vil nu supplere og styrke indsatsen ved at ansætte en boligudvikler i en 3-årig stilling.

 

Hvad forventer vi af dig?
Du vil få ansvaret for at drive udviklingen af konkrete nye boligområder. Du skal derfor kunne varetage udviklingen fra de første indledende ideer om, hvordan områderne skal udvikles, til de er klar til salg. Nogle arealer vil vi selv udstykke og sælge, andre vil vi sælge som storparceller til investorer, der vil udvikle boligprojekter sammen med os. Det er vigtigt, at du har erfaring med at lede projekter og trives med, at arbejde sammen med mange mennesker og fagligheder både i og udenfor regionskommunen herunder, at du kan indgå i en konstruktiv dialog med investorer. Derudover er det vigtigt, at du kan tegne og skitsere et nyt boligområde, og at du kan fremlægge flere scenarier for et områdes fysiske udvikling og argumentere for, hvilke boligkvaliteter de forskellige scenarier vil have. En integreret del af arbejdet er at samarbejde med de tekniske fagområder, såsom spildevand, vej, natur og miljø, der alle bidrager med essentiel faglig viden i processen fra vision til realisering af nye boligområder. Det vil også være en stor fordel, hvis du har indsigt i fysisk planlægning, da nye boligområder ofte kræver, at der udarbejdes  ny lokalplan og eventuelt også  kommuneplantillæg. Det er dog ikke en forudsætning, at du selv kan udarbejde disse planer.

Din faglighed kan være arkitekt og / eller bypanlægger. Erfaringer fra et lignende job vil være værdifuldt.

 

Hvem er vi?
Du vil blive ansat i Plan, men arbejde tæt sammen med kollegaer i Udvikling foruden kollegaer i de tekniske områder.  I Plan får du 10 engagerede kolleger, der arbejder med fysisk planlægning, områdefornyelse og udviklingsprojekter med relation til den fysiske udvikling af Bornholm. Vi har en høj faglighed, er dedikerede i forhold til at skabe de bedste rammer for en bæredygtig vækst på Bornholm, og vi gør os umage for at være en medspiller, som i dialog med borgere, lokalsamfund og erhvervsliv udvikler Bornholm. Plan er en afdeling i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat, der er en krumtap i arbejdet med at forme fremtidens Bornholm.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Ansættelsen er på fuld tid og tidsbegrænset i 3 år. Ansættelse snarest og senest 3. januar 2022. Arbedsstedet er Tejn, men teamet rykker i løbet af foråret 2022 til Rønne.

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 10-11-2021. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt Uge 46 og 47.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Udvikling og plan Søren Møller Christensen på 2199 8913, send gerne en sms, så bliver du ringet op.

 

Bornholms Regionskommune som arbejdsplads

Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.  

BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.

 

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden.
Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700
Rønne
Praktisk information
Oprettet
16-10-2021
Udløber
10-11-2021
Kviknummer
330872163
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik, Jordbrug og miljø
Stillingsbetegnelse
Byplanlægger
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Håndværk & service)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed