Da vores bogholder igennem de sidste mange år har valgt at gå på velfortjent pension, så søger vi hendes afløser på kontoret i Hvide Sande. Vi har behov for en som kan løse følgende opgaver.
- Daglig bogføring
- Afstemning af månedsbalance
- Løn
- Klargøring til årsregnskab
- Ad hoc opgaver.
Jobbet kræver du kan arbejde selvstændigt, selv tage initiativ og overholde de aftalte deadlines.
Vi er en virksomhed med 5 detailbutikker og 3 webshops som sælger udstyr, beklædning og grej til aktive udemennesker.
Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på de forskellige lokationer. Omgangstonen er uformel og du vil få mange gode kollegaer rundt i de forskellige afdelinger. Vi er en virksomhed, hvor alle tager del og ansvar i hverdagen, så her er det vigtigt at du også har gode samarbejdsevner.
Er det noget for dig? - så har vi skrivebord og stol klar til dig i Hvide Sande.
Hvis Ja, så skynd dig at sende en ansøgning afsted.