Amnesty International Danmark søger en professionel og erfaren projektleder, der skal styrke implementeringen af donorfinansierede projekter i både det globale nord og syd. Den globale Amnesty-bevægelse er inde i en rivende udvikling på Restriced Giving-området og søger en person, der kan implementere bæredygtige projekter både lokalt og globalt. Du vil få en central rolle i udviklingen og implementeringen af gode arbejdsgange og processer ift. projektledelse med både nationale og internationale medarbejdere. Dit fokus vil blive på at sikre fremdrift, resultater og ansvarlighed i projekterne. Projektledelsen sker i et tæt samarbejde med dygtige kollegaer fra både Amnestys ledelse, Restricted Giving-teamet og programmerne.
Dine primære arbejdsområder
- Sikre navigering og fremdrift af projekterne undervejs herunder kvalitets- og målstyring
- Sikre overholdelse af projektplan, mål, aktiviteter, budgetopfølgning
- Sikre rettidig rapportering til donorer
- Samarbejde med og kapacitetsudvikling af lokale Amnesty-sektioner og samarbejdspartnere.
- At stå i spidsen for projektet og koordinere inddragelse af kollegaer på tværs i huset samt eksterne samarbejdspartnere og leverandører
Vi forventer, at du - Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har mange års erfaring som projektleder.
- Behersker de grundlæggende planlægnings- og opfølgningsværktøjer, herunder budgetstyring.
- Har erfaring med institutionelle donorer, herunder Danida, CISU og EU
- Har erfaring med projektledelse af projekter, der involverer samarbejdspartnere i det globale syd
- Grundlæggende kendskab til Logic Framework Approach og Theory of Change.
- Har stærke personlige kompetencer for udvikling, samarbejde, facilitering og koordinering.
- Er udadvendt og kan lide at opbygge relationer og danne netværk både internt og eksternt.
Vi tilbyder - Et spændende og udviklende arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- En arbejdsplads midt i København
- Stort ansvar, alsidige opgaver og gode arbejdsforhold
Vil du vide mere, så kontakt Stinne Bech på telefon 25349545/mail: sbech@amnesty.dk
Tiltrædelse: Snarest
Ansøgningsfrist: 15. marts. Vi behandler ansøgninger løbende, og samtaler afholdes ligeledes løbende. Søg hurtigst muligt. Tidsramme: Stillingen er tidsbegrænset med mulighed for forlængelse.