Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs sekretariatsleder til Børn og Kultur

Børn og Kultur

Haderslev, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
22-12-2021
Kontakt
Børn og Kultur
Christian X's Vej 39
6100
Haderslev
Praktisk information
Oprettet
22-12-2021
Udløber
21-01-2022
Kviknummer
330957523
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Sekretariatschef
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du være med til at styrke den politiske betjening og samtidig øge forvaltningens udviklingskraft, så er det måske lige dig, vi mangler til et nyoprettet sekretariat, der refererer til direktøren.
 
Hovedopgaverne for det kommende sekretariat bliver dagsordenproduktion til flere politiske udvalg, ligesom sekretariatet får det overordnede ansvar for forvaltningens nøgletal. Sekretariatet skal derudover levere projektledelse og analysekraft til en samlet styrkelse af børn- og kulturområdet i Haderslev Kommune.

Kultur- og Fritidsområdet ledes af chefen for Kultur, Fritid og Landdistrikter, der primært servicerer to politiske udvalg, hvoraf det ene er forankret i en anden forvaltning.  
På børneområdet er vi organiseret i 3 distrikter, som ledes af hver deres børn- og ungechef, der samtidig er ordførende for henholdsvis skole-, dagtilbud- og familieområdet. Organiseringen er atypisk og har sit udspring i Haderslevreformen, der har et udpræget fokus på tværfagligt samarbejde. Det er derfor helt afgørende, at du kan se dig selv i en hverdag, hvor barnet og familien altid kommer før organisationsdiagrammer, og hvor du har en meget bred berøringsflade i opgaveløsningen. De tre børn- og ungechefer servicerer primært to udvalg, hvoraf det ene er forankret i en anden forvaltning.  
De fire chefer har, ligesom du, reference til direktøren for Børn og Kultur, og sammen er vi klar til at yde vores bedste for at indfri kommunens strategi for vækst og velfærd. 

Sekretariatslederen bliver det naturlige midtpunkt for forvaltningens samlede virke, og fungerer samtidig som indgang til forvaltningen i forhold til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. 
Du har en relevant (formentlig akademisk) baggrund, udpræget strategisk sans og politisk tæft. Du skal derudover spille ind med kompetencer på et af sekretariatets hovedopgaver. Sekretariatet består, udover dig, af 3 AC-konsulenter, der allerede er i organisationen. I kan desuden trække på kompetencer i resten af Børn- og Kulturforvaltningen samt den øvrige kommunale organisation, ligesom sekretariatet også bidrager i tværkommunal opgaveløsning. 

I Haderslev Kommune blander vi os i hinandens arbejde. Du skal derfor se det som en styrke at blive mødt med spørgsmål og holdninger fra mange samarbejdspartnere, ligesom du skal have viljen og engagementet til at spørge tilbage. Dit eget ledelsesrum er ikke nødvendigvis stort, men din mulighed for indflydelse er næsten uendelig.  
Det er en forudsætning, at du trives i en organisation, hvor du skal bidrage til styring og struktur i en hverdag, der er alt andet og meget mere. Du skal være fokuseret nok til at holde styringen, og fleksibel nok til at kunne gå med de mange forskellige faglige perspektiver og menneskelige forskelligheder, der er til stede.  
Så kan vi til gengæld garantere et uformelt, engageret og dynamisk arbejdsmiljø i et fantastisk rådhus, hvor bygningen i sig selv inspirerer til tæt samarbejde om de daglige opgaver. Vi kan garantere dig en stilling, hvor du er tæt på direktion og chefgruppe i en spændende hverdag, og samtidig er det nødvendige bindeled til det, det hele handler om: At sikre det gode børneliv og et fantastisk kultur- og idrætsliv i Haderslev Kommune. 

Dine vigtigste opgaver: 

  • Forberede og deltage i alle chefgruppemøder 
  • Implementere tværkommunale opgaver i samarbejde med dine ligestillede kolleger i de andre forvaltninger  
  • Personaleledelse af 3 medarbejdere 
  • Kvalitetssikring af dagsorden og -produktion 
  • Projektledelse 
  • Kvalitetssikring af nøgletal og udnyttelse af samme 
  • Relevante analyser 
Tiltrædelse: 1. marts 2022.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide hos direktør Charlotte Veilskov på telefon 21 74 97 30. 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag senest den 21. januar 2022 kl. 8.00.
 
Samtaler forventes afholdt den 24. og 26. januar 2022.  
Mellem første og anden samtale bliver der udarbejdet en HBDI-profil. Du skal derfor være parat til at udfylde en test den 24., hvis du går videre til 2. samtale. 

Om Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.

Haderslev Kommune har røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3dd9ac6f)

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Børn og Kultur
Christian X's Vej 39
6100
Haderslev
Praktisk information
Oprettet
22-12-2021
Udløber
21-01-2022
Kviknummer
330957523
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Sekretariatschef
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed