Gem annonce

Alsidig forsker til projekter om samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer ved Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital

Aarhus, Østjylland

Indrykket
15-09-2021
Kontakt
Aarhus Universitetshospital
Hedeager 3
8200
Aarhus N
Praktisk information
Oprettet
15-09-2021
Udløber
15-10-2021
Kviknummer
330828474
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning
Stillingsbetegnelse
Forsker
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Forskning og udvikling), Ikke angivet (Ingeniør og naturvidenskab)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) har igangsat to store forskningsprojekter, som hhv. undersøger multidisciplinære teamkonferencer (MDT-projekt) internt på AUH og tværsektorielle videokonferencer mellem diabeteslæger og praktiserende læger (STAR-projekt). Begge projekter deler målet om at forbedre diabetesbehandlingen ved at bringe fagprofessionelle sammen om en fælles arbejdsopgave, der forventes at gavne patientoplevelsen, medarbejdertrivslen, ressourceudnyttelsen og behandlingen af personer med diabetes. Du vil som forsker være med i mange projektfaser og du får mulighed for at påvirke projekternes forskningsvinkler. Stillingen er tidsbegrænset (tre år), fuldtid (37t/uge) og til besættelse pr. 1. december 2021 eller snarest derefter. Organisatorisk bliver du knyttet op på Forskning i SDCA.

Kort beskrivelse af stillingen
Omsorgen for personer med diabetes vil i fremtiden fylde endnu mere i sundhedsvæsenet, hvorfor det er nødvendigt at udvikle nye behandlingsmodeller, som enkelt og effektivt styrker patientbehandlingen.

MDT-projektet afprøver en ny klinisk praksis på hospitalet, hvor forskellige teams mødes på tværs af fagligheder for sammen at give patienter med diabetes og anden samtidig sygdom den bedst kvalificerede tværfaglige vurdering og sammenhængende behandling. Du vil i MDT projektet få en alsidig rolle, da du med fokus på det organisatoriske perspektiv skal undersøge bl.a. implementeringsprocesser, organisering og behandlertilfredshed såvel som det kliniske udbytte for patienter. Du vil arbejde med kvantitative og kvalitative metoder og data f.eks. kliniske data, spørgeskemaer og interviewdata. Det er vigtigt, at du kan indgå i alle forskningsfaserne og selvstændigt kan udvikle forskningsperspektivet samt stå for afprøvning og dataindsamling og -analyse.

I STAR-projektet om tværsektorielle virtuelle konferencer, hvor praktiserende læger og diabeteslæger drøfter patienter med type 2-diabetes, vil din rolle primært omhandle den kvantitative evaluering af interventionens effekt. Målet med projektet er at forbedre den medicinske behandling og løfte kompetenceniveauet i almen praksis til gavn for diabetesbehandlingen. Studiet gennemføres i et randomiseret design, hvor du skal arbejde med spørgeskemaer, egne databaser og registre.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med komplekse interventioner og randomiserede studier, der gennemføres i en klinisk og praktisk virkelighed. Den ideelle kandidat behersker såvel kvantitative og kvalitative metoder, da du vil komme til at analysere kliniske data, spørgeskemaer og interviews. Det er et plus, hvis du har erfaring med at belyse de økonomiske konsekvenser af interventioner. Til brug for udgivelse af videnskabelige publikationer skal du systematisk kunne gennemføre litteraturstudier.

Du vil som forsker indgå i projektgrupper, hvor du får rig mulighed for at få og give sparring, ligesom vi vægter, at du har gode muligheder for faglig udvikling.

Dine opgaver bliver at

  • gennemføre forskningsprojekter i samarbejde med projektpartnere
  • indsamle og analysere kvantitative data
  • indsamle og analysere kvalitative data
  • gennemføre litteraturstudier systematisk
  • skrive og udgive internationale videnskabelige publikationer.

Vi forventer, at du har 
  • en Ph.d.-grad i folkesundhedsvidenskab, statskundskab, epidemiologi eller lignende
  • solide kvantitative og kvalitative kompetencer
  • erfaring med randomiserede kontrollerede forsøg i en praktisk og kliniske virkelighed
  • erfaring med proces- eller virkningsevaluering af interventioner i sundhedssektoren
  • evner til at arbejde selvstændigt fra projektstart og til afslutning
  • forstår det danske sundhedsvæsen
  • erfaring med skriftlig og mundtlig formidling af resultater
  • gode samarbejdsevner både til kollegaer og eksterne, og du tilgår andre med nysgerrighed
og at du tager ansvar for dine arbejdsopgaver og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde
  • et dynamisk miljø som foruden forskere (bl.a. klinisk medicin, epidemiologi og folkesundhedsvidenskab) består af klinisk personale (bl.a. læger, sygeplejersker og psykologer) og stabsansatte (bl.a. økonomi, statskundskab og sekretærer).
  • en arbejdsplads i en organisation i rivende udvikling, hvor der igangsættes mange nye udviklings- og forskningsprojekter
  • en dynamisk hverdag med et spændende, udfordrende og afvekslende job, hvor du vil få ansvar og blive støttet i dine arbejdsopgaver
  • mulighed for faglig sparring og personlig udvikling
  • et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kolleger
  • et socialt fællesskab med eksempelvis sommerfest, DHL-løb og julefrokost.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte programleder Thim Prætorius på thipra@rm.dk eller på 2388 2453.

Ansøgning
Send din ansøgning senest fredag den 15. oktober 2021. Samtaler forventes afholdt mandag den 25. oktober 2021.

Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. 

Medsend motiveret ansøgning (1 side) og beskrivelse af, hvordan du foreslår at undersøge de to projekter (1 side), CV, eksamensudskrifter, ph.d.-bevis, publikationsoversigt og op til tre relevante videnskabelige artikler eller working papers.

Læs mereOm Steno Diabetes Center Aarhus
I Steno Diabetes Center Aarhus tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg gennem hele livet.

Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at løfte diabetesindsatsen i Region Midtjylland til gavn for alle mennesker med diabetes.

Vi skal være drivkraften bag nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Midtjylland inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde på diabetesområdet.

Visionen er at opbygge et internationalt anerkendt videns- og kompetencecenter, som udvikler diabetesbehandling i verdensklasse samt bidrager til mere sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs i Region Midtjylland.

For at det kan lykkes, skal Steno Diabetes Center Aarhus være omdrejningspunkt for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.

Steno Diabetes Center Aarhus er fysisk placeret ved Aarhus Universitetshospital. Her varetager her vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.

Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus her og følg med på LinkedIn og Twitter.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Aarhus Universitetshospital
Hedeager 3
8200
Aarhus N
Praktisk information
Oprettet
15-09-2021
Udløber
15-10-2021
Kviknummer
330828474
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning
Stillingsbetegnelse
Forsker
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Forskning og udvikling), Ikke angivet (Ingeniør og naturvidenskab)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce