Har du flair for tal, og motiveres du af forskelligartede arbejdsopgaver? Er du god til at holde overblik og kan arbejde selvstændigt? Så kunne det meget vel være dig, vi leder efter.
For vores kunde Hamlet Protein A/S beliggende i Horsens søger Randstad en allround bogholder til en bred vifte af opgaver. Der er tale om et vikariat med henblik på fastansættelse.
om hamlet protein A/S
Hamlet Protein A/S er moderselskab i Hamlet Protein koncernen, som producerer og sælger sojabaserede specialingredienser til dyr. Deres ingredienser forbedrer de unge dyrs sundhed, velfærd og udvikling. Hamlet Protein-koncernen er i vækst og forventer de kommende år en yderligere styrkelse af den globale forretning.
om jobbet
Du får din daglige gang på deres kontor i Horsens, hvor du her bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger. Du tilknyttes virksomhedens økonomiafdeling, som udover dig består af fire forskellige økonomiprofiler.
Som bogholder får du en allround funktion, hvor du får mange hatte på og bliver en del af alle opgaver inden for økonomi. Som ny medarbejder kan du være med til at præge stillingen i retning mod dine kompetencer og motivationsområder.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af både debitor- og kreditoropgaver. Dine arbejdsopgaver kan være:
- Registrering og bogføring af kreditorfakturaer samt matchkontrol til købsordrer og vareleverancer
- Udarbejdelse af betalinger til kreditorer
- Daglig registrering og bogføring af indbetalinger
- Udsendelse og afstemning af kontoudtog
- Diverse afstemninger og kontroller
- Hjælp ved måneds- og årsafslutninger
- Ad hoc-opgaver.
Virksomheden arbejder i dag i Navision, men pt. arbejder de på et projekt omkring optimering af systemet.
din profil
Vi forestiller os, at du er uddannet og har praktisk bred erfaring inden for allround bogholderi/regnskab. Det er vigtigt, at du er god til at strukturere din tid og selvstændigt udføre dine opgaver, da din arbejdstid netop er fleksibel, og din selvbestemmelse er høj.
Du skal gerne have en god forståelse for IT og kunne forstå eller have viljen til at lære de regnskabsmæssige sammenhænge.
Som person er du positiv og udadvendt og kan kommunikere på alle niveauer. Du har et stort gåpåmod og en positiv indstilling til tingene, og du er villig til at påtage dig et selvstændigt ansvar for udvalgte områder.
Da Hamlet Protein A/S dagligt har kontakt med udlandet, er det essentielt, at du er flydende i såvel dansk som engelsk både skriftligt og mundtligt.
der tilbydes
- En konsolideret virksomhed i udvikling
- Mulighed for at forme din egen stilling
- Godt arbejdsmiljø med en uformel tone med respekt for forskelligheder og kompetencer
- Et motiveret og humørfyldt team, der altid er klar til at give en hånd med
- Stor grad af ansvarlighed
Du bliver til start ansat som vikar gennem Randstad i 14 uger, men med henblik på fastansættelse.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.
ansøg
Vi leder efter en medarbejder, der kan starte snarest muligt. Send os din ansøgning og dit CV snarest, da vi løbende afholder samtaler og ansætter, når den rigtige er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Stine Bomberg på tlf. 25 97 08 13.
Denne rekruttering håndteres af Randstad, og alle henvendelser bedes rettes hertil.
om randstad
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.