Gem annonce

Afdelingsleder til digital forandringsrejse

Energinet

Fredericia, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
23-06-2022
Kontakt
Energinet
Praktisk information
Oprettet
23-06-2022
Udløber
12-07-2022
Kviknummer
331168030
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Team Manager
Erfaringer - I højere grad
Koordination
Sprog
Dansk Læse/ tale

Du får her muligheden for at tage ejerskab over vores digitale rejse som er central i den grønne omstilling af energisektoren. Du kan udfolde dine visioner i en digital kontekst og arbejde målrettet med organisations- og medarbejderudvikling.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Afdeling og opgaver
Du bliver leder for afdelingen BIM og Dokumentation som tæller 28 medarbejdere, herunder 3 gruppeledere. Afdelingen er ansvarlig for at producere GIS- og CAD-dokumentation og arkivering heraf, samt for projektering og indkøb af styre- og egenforsyningstavler til Energinets højspændingsanlæg.

Vi står overfor en større transformation fra en traditionel 2D tilgang til vores tekniske dokumentation til fuld digitalisering i samarbejde med vores omverden. Vi har derfor igangsat den digitale rejse ved at påbegynde udviklingen og implementering af BIM (Building Information Modelling - en integreret metode til at digitalisere og dokumentere byggeprocessen) i vores organisation. Du skal som afdelingsleder være drivkraften i denne rejse sammen med dine engagerende medarbejdere og kollegaer bredt i Energinet, samt med vores kommende strategiske samarbejdspartnere. Over de kommende år skal du nå i mål med:

    • Videreførelse af udvikling og implementering af vores BIM-program, hvor det skal sikres at en digital samarbejdsplatform bliver indført og anvendes i vores projektorganisation og som interface med leverandører
    • Videreudvikling af afdelingens digitale udviklingsmiljø
    • Tegningsdokumentation er digitaliseret og overgået til 3D
    • GIS og data ses i endnu højere grad, som et understøttende system, der anvendes bredt i hele Energinets organisation
    • Automatisering og digitalisering af arbejdsprocesser

Kvalifikationer
Du er en erfaren personaleleder og har vellykket gennemført forandringsprocesser i tidligere job. Du har været ansvarlig for eller har på anden vis dybdegående kendskab til, hvad det kræver at gennemføre en digital transformation. Du er innovativ på det digitale område og kan understøtte dine medarbejdere heri og du forstår vigtigheden af at indgå i et tværorganisatorisk samarbejde for at skabe sammenhængende værdi på tværs af enheder og fagområder. Har du erfaring med teknisk dokumentation og sammenhængene til de fysiske anlæg og processer vil det være et plus.

Du har et udviklingsorienteret mindset og ved hvornår du skal stoppe op og lytte og hvornår du skal skubbe til både medarbejdere og organisation for at sikre visionen om en digitaliseret fremtid. Du motiveres af ledelse, samarbejde med dine medarbejdere og af at skabe værdi med data. Som leder er du rummelig, og tillidsvækkende, og forstår at en forandringsproces opleves og håndteres forskelligt hos medarbejdere og kollegaer og kan derfor agere på baggrund af din indsigt og erfaring.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket "ansøg job", så vi har den senest d. 12. juni 2022. Vi forventer at holde samtaler d. 17. juni 2022 (1. samtale online) og d. 24. juni 2022 (2. samtale i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Senior Director Martin Høegh Jensen på telefon 30 51 64 97.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN's verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.



Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Energinet
Praktisk information
Oprettet
23-06-2022
Udløber
12-07-2022
Kviknummer
331168030
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Team Manager
Erfaringer - I højere grad
Koordination
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce