Gem annonce

Afdelingsleder søges til Fuglsanggården og demensområdet i Norddjurs kommune

Norddjurs Kommune

Norddjurs - inkl. Anholt, Østjylland

Indrykket
29-06-2020
Kontakt
Norddjurs Kommune
Trekanten 1
8500
Grenaa
Praktisk information
Oprettet
29-06-2020
Udløber
15-08-2020
Kviknummer
330293130
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse, Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Daglig leder, sundhed
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Genopslag

Demenscenteret i Norddjurs Kommune søger en afdelingsleder hurtigst muligt. Har du en sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med ledelse og gerne demens, så er det lige dig, vi mangler. Vi vægter højt, at du er en anerkendende, nærværende og imødekommende person.


Om Demenscenteret

Demenscenteret består af Dagcenter Norddjurs og Fuglsanggården.
Dagcenter Norddjurs servicerer alle hjemmeboende borgere med demens under § 86.2-tilbud og er fordelt på 3 matrikler. Der er to udekørende demenskoordinatorer og en psykoterapeut tilknyttet til hjemmebesøg og visitation.
Fuglsanggården består af et demensteam, et gårdteam og et køkkenteam. I demensteamet er der 20 pladser fordelt på 5 midlertidige pladser, 5 pladser til mennesker med udadreagerende adfærd grundet deres demenssygdom samt 10 pladser til mennesker med svær demens og BPSD-symptomer, som ikke kan trives optimalt i en almen plejebolig, og som kalder på særlige kompetencer. Der er tilknyttet supervision, og der afvikles beboerekonferencer. I gårdteamet er der 20 lejligheder, som er almene plejeboliger. Her leves hverdagslivet sammen og gerne med dyr, planter og børn, som en del af konceptet. Derudover er der et køkkenteam, der servicerer hele Norddjurs Kommune, ligesom der er 2 caféer til de ældre hjemmeboende borgere.

Vi bor skønt i udkanten af Grenaa by, hvor lejlighederne ejes af B45. Vi er nabo til skoven og har kort afstand til skovsø, strand og natur, som indtænkes i hverdagen. Frisk luft og motion er en selvfølgelighed i vores arbejde, når det giver mening og positive resultater.

Demenscenteret er kendetegnet ved høj faglighed og fællesskab, og vi satser på ligeværd og ligestilling. Vores vision er, at Vi gør en forskel i det liv, der leves – vi følges af. Hos os er den rehabiliterende tilgang højt prioriteret, ligesom faglig ledelse og refleksion er en bærende kraft i hverdagen. Vi arbejder med overblik, dokumentation og vidensdeling, som de væsentligste omdrejningspunkter. Aktuelt arbejder vi med implementeringen af ’Vores Norddjurs’, som er et fælles organisations- og ledelseskodeks for hele Norddjurs Kommune.

Vi har et stort fokus på det tværfaglige samarbejde på teamniveau, men også på tværs af teams og på tværs af kommunen. Der er aktuelt 86 ansatte inkl. afløsere og et netværk af frivillige. Vi har ansat sygeplejersker, psykomotoriske terapeuter, psykoterapeut, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter, rengøringsassistenter, ernæringsassistenter, pedeller og chauffører. Da livet leves hele døgnet og ingen skal være færdige, når de går, har næsten alle ansatte i boenhederne toholdsskift. Det bidrager til fokus på kerneopgaven på et højt fagligt niveau.

Vi prioriterer et god læringsmiljø, både for os selv og vores elever og studerende. Vi har et stort fokus på arbejdsmiljø, medarbejderinddragelse og trivsel, herunder særligt social kapital. Ligesom vi har fokus på firmamotion, personaleaktiviteter og teamudvikling.

Vi er en organisation, der er i konstant udvikling, hvorfor lysten til implementering af nye tiltag, som velfærdsteknologi og udvikling af nye idéer, ligger os meget på sinde.
Som afdelingsleder bliver du en del af et ledelsesteam på 2 sammen med lederen af demenscenteret. Derudover har vi et tæt samarbejde med de øvrige ledere på sundheds- og omsorgsområdet.



Som afdelingsleder vil du bl.a. have følgende opgaver:

Som afdelingsleder vil du have personaleledelse og administration for gårdteam (20 boliger) og demensteam (15 specialboliger) – ca. 40 medarbejdere samt ansvar for vagtplaner og uddannelsesområdet. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med vagtplanlæggere, vejledere og nøglepersoner, og ikke mindst beboere og pårørende i huset.



Vi forventer følgende opgaver:
  • Bevare fokus på kerneopgaven og kontinuerligt have fokus på optimal udnyttelse af ressourcer
  • Deltage i LMU-, TRIO- og arbejdsmiljømøder og i beboer- og pårørenderådsmøder
  • Medvirke til implementering af kommunens politikker, kvalitetsstandarder, retningslinjer m.m. (f.eks. Nexus, Kvalicare, MyMedCards, demenskammeraten)
  • Faglig ledelse, herunder kvalitetssikring, implementering, koordinering og sikring af læringsmiljø


Vi forventer:
  • At du har en positiv tilgang til udfordringer og ser løsninger
  • At du er loyal, initiativrig og tydelig i din kommunikation og kan fastholde retning
  • At du har fokus på medarbejder- og beboerinddragelse og har gennemslagskraft
  • At driftsopgaver, vedligehold af driften samt ledelse tæt på - er lige dig
  • At du har eller har lyst til at tage en diplom i ledelse ovenpå din sundhedsfaglige uddannelse

Vi kan tilbyde:
  • Et job med udfordringer, med plads til sparring og mulighed for at bestemme egen mødetid
  • En arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og elsker at have det sjovt og gøre ting sammen
  • Engagerede og fagligt dygtige medarbejdere med masser af innovation
  • En arbejdsplads med trivsel, et lavt fravær og lille personaleomsætning
 

Så kunne du tænke dig, at arbejde sammen med os i en moderne virksomhed med fokus på det bedst mulige arbejdsmiljø, så hører vi gerne fra dig. Du vil modtage den nødvendige oplæring.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 15. august 2020.
1. samtale forventes afholdt i uge 34
2. samtale forventes afholdt uge 35

Ansættelsesudvalget består af sundheds- og omsorgschefen, plejecenterlederen og tre udpegede medarbejdere fra TRIO-gruppen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til plejecenterleder, Helle Thomsen, Fuglsanggården, Trekanten 1, 8500 Grenaa tlf. 89 59 24 12.

Se mere om Fuglsanggården på www.fuglsanggaarden.dk eller www.demensnorddjurs.dk.



Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.


De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Norddjurs Kommune
Trekanten 1
8500
Grenaa
Praktisk information
Oprettet
29-06-2020
Udløber
15-08-2020
Kviknummer
330293130
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse, Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Daglig leder, sundhed
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce