Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge/overenskomstansatoverlæge til Palliativ Enhed, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital

Hvidovre, Storkøbenhavn

Indrykket
05-07-2019
Kontakt
Hvidovre Hospital
Kettegård Alle 30
2650
Hvidovre
Tlf
38622930
Praktisk information
Oprettet
05-07-2019
Udløber
07-08-2019
Kviknummer
330055687
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Overlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale

pr. 1.10.2019 eller snarest derefter. Stillingen er uden vagtforpligtigelse.

Her er muligheden for at

  • arbejde indenfor det specialiserede palliative felt, som er et opprioriteret område i Danmark
  • være med i udvikling af palliation til medicinske patienter
  • arbejde med patienten og de pårørende ud fra det fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle perspektiv
  • have et tæt tværfagligt samarbejde i en stor palliativ enhed samlet på en afdeling
  • at have indflydelse på egen arbejdsdag
  • medvirke til udvikling, samt implementere gode ideer i afdelingen. Dette prioriteres højt i det daglige arbejde og i enhedens værdigrundlag
Palliativ Enhed, Hvidovre Hospital blev etableret i 2013 og er således endnu en ung enhed. Enheden består af et sengeafsnit med 10 senge samt en ambulant udefunktion, hvor det tværfaglige personale (læger og sygeplejersker samt psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut og præst) ser patienter ambulant eller besøger patienterne i deres hjem.

Palliativ Enhed har til formål at udvikle og yde den bedst mulige lindrende behandling til patienter med livstruende sygdomme. Vi behandler patienter med komplekse og belastende symptomer og problemer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter med det formål at forbedre patientens livskvalitet.

Arbejdet indebærer dagtjeneste på hverdage i enhedens sengeafsnit, ambulatorium og udefunktionen, der omfatter palliativ behandling af patienterne i eget hjem, plejehjem eller aflastningsenhed i samarbejde med hjemmeplejen og eventuelt egen læge. Aften/nat og weekend har sengeafsnittet ad hoc lægedækning af medicinsk mellemvagt.

Enheden er lægeligt normeret med 4,5 speciallæger, heraf en afsnitsansvarlig overlæge. Herudover er der en afdelingssygeplejerske, 6 sygeplejersker i udefunktionen, ca. 20 sygeplejersker i sengeafsnittet, en psykolog, en socialrådgiver og 2 sekretærer. Herudover er der fysioterapeuter og hospitalets præst tilknyttet.

Afdelingslægens/overlægens hovedfunktion vil være den palliative kliniske indsats, og herudover skal lægen indgå i arbejdet med kvalitetsudvikling af den palliative indsats. Et andet arbejdsområde vil være undervisning af enhedens personale samt personale fra øvrige afdelinger på Amager-Hvidovre Hospital for at løfte og udvikle den basale palliation. Der er daglig faglig sparring med afdelingens øvrige læger, der har speciale i onkologi og anæstesiologi.

Afsnittet deltager i forskellige palliative forskningsprojekter, og erfaring med forskning og kvalitetsarbejde vil tælle positivt i vurderingen af ansøgerfeltet, men er ikke et krav.

Vi ønsker at ansætte en læge med en klinisk speciallægeuddannelse i relevant speciale (for eksempel intern medicin, almen medicin, kirurgi, onkologi eller anæstesiologi). Praktisk klinisk erfaring/interesse inden for det palliative felt vil være en stor fordel. Teoretisk uddannelse inden for palliativ medicin på niveau med det nordiske specialistkursus i palliativ medicin eller diplomkursus i palliativ medicin fra Cardiff er en fordel, men ikke en forudsætning. Såfremt ansøger ikke har formel uddannelse indenfor palliation, vil der være mulighed for dette under ansættelsen. Afsnittet er godkendt som uddannelsessted for uddannelse til fagområdespecialister i Palliativ Medicin.

I ansøgningen skal ansøger forholde sig til alle 7 lægeroller / kompetenceområder og vil blive vurderet på baggrund af egne oplysninger herom.

Palliativ Enhed hører administrativt under Lungemedicinsk Sektion i Medicinsk Enhed, men er selvvisiterende og med eget personale. Vi har et tæt fællesskab, men ikke arbejdsdeling med Lungemedicinsk Sektion.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse vil ske på overenskomstmæssige vilkår.

Ønsker du yderligere oplysninger

Kan det fås hos afsnitsansvarlig overlæge Benedikte Frederiksen, benedikte.skoett.frederiksen.01@regionh.dk telefon 5142 3834 eller overlæge Bente Holm, bente.holm.01@regionh.dk telefon 3862 0365.

Ansøgning

Fremsendes online via linket, sammen med CV samt dokumentation for tidligere ansættelse.

Ligeledes bedes kopi af speciallæge anerkendelse og evt. uddannelse til fagområdespecialist medsendt

Ansøgningsfristen

Den 6.8.2019. Samtaler forventes afholdt i uge 32, 2019.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Hvidovre Hospital
Kettegård Alle 30
2650
Hvidovre
Tlf
38622930
Praktisk information
Oprettet
05-07-2019
Udløber
07-08-2019
Kviknummer
330055687
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Overlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed