Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Advokater og jurister til at føre retssager på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-09-2023
Kontakt
Ankestyrelsen
Teglholmsgade 3
2450
København SV
Tlf
61897690
Praktisk information
Oprettet
21-09-2023
Udløber
01-10-2023
Kviknummer
331578508
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Advokat
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vi søger dig, der er advokat, advokatfuldmægtig eller sagsbehandler, gerne med solid erfaring inden for arbejdsskaderetten eller personskadeerstatning, og som har lyst til både at føre retssager og behandle administrative sager.

Ankestyrelsen skal i stigende omfang føre egne sager på arbejdsskadeområdet ved primært byretterne, men også ved landsretten. Vi søger derfor nye kolleger til denne opgave - både til vores kontor i København og i Aalborg.

Alt afhængigt af din erfaring som advokat og/eller inden for arbejdsskaderetten, har du mulighed for hurtigt at begynde at opbygge din egen portefølje af retssager og gennemføre hovedforhandlinger. Da varetagelse af konkret sagsbehandling også er et vilkår for stillingen, skræddersyr vi et oplæringsforløb i dette ud fra den erfaring, du kommer med. Hvis du ikke har advokatbaggrund, tilbyder vi et internt kursus i civilproces.

Du vil gennem din ansættelse opnå stor indsigt og ekspertise i at føre retssager som myndighed. Der er solide procesfaglige kompetencer tilknyttet afdelingen, som du vil kunne trække på efter behov.

Retssagsbehandlingen på arbejdsskadeområdet er organiseret i en gruppe, som arbejder tæt sammen om koordinering, planlægning, og udvikling af kvalitet og praksis i arbejdet med retssagerne.

Hos os får du

  • mulighed for at føre sager ved såvel by- som landsret
  • grundig oplæring i Ankestyrelsens behandling af klagesager på arbejdsskadeområdet
  • målrettet uddannelse i at føre retssager, hvis du ikke har advokatbaggrund
  • en afvekslende hverdag med et stort selvstændigt ansvar og tilsvarende indflydelse
  • medansvar for at udvikle og ensarte praksis for håndtering af retssagerne
  • et stærkt fagligt miljø og hjælpsomme kolleger, der lægger vægt på sparring og på at have det godt sammen - også når der er travlt.

Vi har brug for, at du er

  • en dygtig advokat/jurist med et højt fagligt niveau, som har det godt med at arbejde med frister
  • god til at balancere kvalitet og effektivitet og kan arbejde systematisk og kvalificeret på flere opgaver sideløbende
  • en kollega, som også har evner og lyst til at indgå i et tæt, dagligt samarbejde med dine kolleger i retssagsgruppen og til at bidrage bredt til gruppen
  • ansvarsbevidst, selvstændig og klar på den særlige rolle man har, når man fører sager på vegne af en myndighed.

Vi er en familievenlig arbejdsplads, men du skal være indstillet på at udvise fleksibilitet i forhold til din arbejdstid på grund af frister i sagerne. Derudover vil der typisk være rejseaktivitet en til to gange om måneden, da vi fører sager for alle landets byretter. Du må også påregne rejseaktivitet mellem enhederne i Aalborg og København som en del af arbejdstiden.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte ankechef Steen Østergaard Jensen, 61 89 75 40.

Det praktiske

Er du interesseret, så send os din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest tirsdag den 1. oktober 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 41.

Du vil få tjenestested i enten Aalborg eller København alt efter, hvad der passer dig. Ledelsen for retssagsenheden er i København.

Tiltrædelse er 1. december 2023 eller hurtigst muligt efter aftale.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.

Vi kan ikke konkurrere med lønnen i advokatbranchen, men kan til gengæld tilbyde gode rammer for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang samt en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du skal være opmærksom på, at som ansat ved en offentlig myndighed kan du ikke benytte din advokattitel, da en myndighed ikke kan have status som advokatkontor.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=66ee29bf)

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Ankestyrelsen
Teglholmsgade 3
2450
København SV
Tlf
61897690
Praktisk information
Oprettet
21-09-2023
Udløber
01-10-2023
Kviknummer
331578508
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Advokat
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed