Har du en solid erfaring med advokatbogholderi? Og kunne du tænke dig at arbejde 4 dage om ugen i centrum af København? Så er det måske dig, vi leder efter.
På vegne af Arnfred Advokatanpartsselskab, søger Juridisk Servicebureau lige nu en advokatbogholder til en stilling på 25-30 timer pr. uge. Kontorets bogholderi er omfattende og alsidig, og det forventes dermed, at du kan arbejde selvstændigt og bevare et godt overblik i tilgangen til dine arbejdsopgaver.
Din profil:
- Du arbejder selvstændigt og trives med struktur og orden.
- Du anerkender eksisterende systemer og processer og vil formentlig også finde og foreslå optimeringer, når du er kommet godt ind i arbejdsgangene.
- Du har erfaring med advokatbogholderi, og har fuldstændigt styr på kredit/debet og samarbejder godt med revisor.
- Det ses gerne, at din erfaring kommer fra advokatkontor, hvor du selvstændigt har arbejdet med alle eller store dele af bogholderiet.
Som person er du reel og ansvarsbevidst. Du vil i stillingen tildeles stor tillid og ansvar, og det er dermed vigtigt at du kan honorere dette, men at du samtidig er ærlig omkring eventuelle faglige begrænsninger og søger råd og sparring, når det er relevant.
Om stilling:
Dit daglige arbejde vil være at afstemme klient- og bankkonti, bogføre, klargøre regnskab til revisor m.v. Stillingen kræver, at man kan have mange bolde i luften og selvstændigt kan varetage bogholderiet samtidig med den givne lovgivning.
Du vil have ansvar for alle aspekter af bogholderiet, og du vil indgå i et team af dedikerede og strukturerede kollegaer, hvor man tager ansvar for eget arbejde og ekspertiseområde.
I forbindelse med advokatfirmaets bogholderi vil du arbejde med verserende dødsboer, og du vil varetage fonde og tilhørende selskaber, og endelig har du også et mindre antal lejemål, som skal håndteres. Du vil ydermere få mulighed for at præge din stilling og dine arbejdsprocesser, når du er kommet ind i sagerne.
Ansættelse og vilkår:
Stillingen er en deltidsstilling på 25-30 timer ugentligt, med mulighed for variation afhængigt af arbejdsmængden. Løn forhandles og aftales nærmere.
Der ønskes ansættelse hurtigst muligt, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen, når den rigtige kandidat er fundet.
Om Arnfred Advokater
Kulturen i virksomheden er sympatisk, og der er en åben og ærlig tone - man siger tingene, som de er og skubber ikke noget ind under gulvtæppet. Hovedarbejdsområderne for Arnfred Advokater er juridisk rådgivning indenfor selskabsret, entrepriseret, erhvervslejeret, virksomhedsoverdragelse, generationsskifte, overdragelse af fast ejendom med videre. Ydermere har kontoret en stor ekspertise indenfor dødsboer og ægtefællesskrifter.
Du kan læse mere om Arnfred Advokater her: https://www.arnfred-advokater.dk/
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Pernille Olesen på tlf.: 2972 7390
Obs. Vi modtager ikke ansøgninger via mail, men kun via de officielle kanaler.