Gem annonce

3 PPR-psykologer søges til PPR i Tårnby kommune

Tårnby Kommune

Tårnby, Storkøbenhavn

Indrykket
13-05-2022
Kontakt
Tårnby Kommune
Nøragersmindevej 90
2791
Dragør
Praktisk information
Oprettet
13-05-2022
Udløber
16-06-2022
Kviknummer
331159622
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Psykolog
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Socialvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du være med til at styrke børnenes udvikling og muligheder for deltage i fællesskabet? Brænder du for at arbejde helhedsorienteret og for styrkelse af indsatsen i Børne- og Familieafdelingen i Tårnby Kommune til gavn for kommunens familier, børn og unge, så er dette job måske noget for dig!

Vi søger tre nye PPR-psykologer til vores nye PPR. Dine opgaver i PPR vil være forskelligartede, da vi både sætter fokus på det konsultative, udfærdiger Pædagogisk-Psykologiske Vurderinger samt laver lettere behandling. Lige om lidt implementerer vi eksempelvis STIME.

Er det noget for dig? Så tilbyder vi et stærkt fagligt støttende arbejdsfællesskab med kompetente og søde kollegaer. Endvidere er det et spændende job med forskellige typer opgaver og mange bolde i luften. Vores drøm er, at skabe langt større sammenhængskraft og langt tættere praksisorienteret forebyggende tværprofessionelt samarbejde i tæt samarbejde med familier, skoler og daginstitutioner.

Om os

Den nye Børne- og Familieafdeling er organisatorisk placeret i Børne- og Kulturforvaltningen, hvor det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge varetages. Der pågår et større udviklingsarbejde, som du vil blive en del af, i hele afdelingen mellem PPR, Familiehuset og Familierådgivningen. Vi har fået ansat vores nye Børnefamiliechef i efteråret 2021 samt én leder af Familierådgivningen og én leder for Familiehuset og PPR. Vi har netop delt Familiehuset og PPR, derfor kommer du ind i et nyt PPR, hvor du har mulighed for at være med til at sætte dit præg på forankringen sammen med dine kollegaer.

I PPR er vi 12 psykologer, 6 talehøre-lærere og 8 PPR-konsulenter. Vi har en konstitueret faglig koordinator samt en PPR-leder.

Vi arbejder ud fra Tårnbys børnepolitik på området - Stærke børne fællesskaber. Vi arbejder derfor aktivt med at inddrage børn og familier, og anvender den socialfaglige metode Signs of Safety, som blandt andet forudsætter et tæt samarbejde med familierne og deres netværk. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi hele tiden udvikler vores faglighed. Vi lægger vægt på kvalitet, høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde, og betragter forældre, børn og unge som vores vigtigste samarbejdspartner. Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere, og derfor står medarbejdertilfredshed og kompetenceudvikling højt på vores dagsorden.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet cand.psych.
  • Gerne har erfaring med børn og unge i dagtilbud, skole eller samtaleerfaring.
  • Har interesse og kendskab til den pædagogiske psykologi og udviklingspsykologi.
  • Har erfaring med den systemiske, narrative og LØFT orienteret tænkning og praksis, idet du primært har fokus på at arbejde konsultativt med de voksne omkring barnet.
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk, fleksibelt og struktureret i tæt samarbejde med dine kollegaer, samarbejdspartnere og familierne.
  • Gerne har erfaring med STIME.
  • Er interesseret i at arbejde helhedsorienteret og har mod på at medvirke til at udvikle processer og metoder i PPR sammen med dine kollegaer og på tværs.
Vi kan tilbyde dig
  • At blive en del af en PPR med godt kollegaskab, hvor du har mulighed for løbende kollegial sparring, samarbejde samt ekstern supervision på sager og opgaver.
  • Mulighed for at arbejde helhedsorienteret sammen med engagerede og dygtige kollegaer på tværs af kommunen.
  • At være en del af en mindre kommune, hvor der er korte veje til samarbejdet med samarbejdspartnere.
  • At være en del af et PPR som løfter i flok, hvor åbenhed, sammenhold, humor og stabilitet vægtes højt.
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt.
  • En mentor i PPR, når du starter, som i opstarten vil hjælpe med planlægning, organisatorisk kendskab og faglig sparring. Hvis du ikke er autoriseret, får du intern supervision mhp. autorisation.
Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om 3 faste stillinger, hvor 2 stillinger er på fuld tid og 1 stilling er på 30 timer, med start 1. august 2022.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Psykologforening efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til faglig koordinator Line Holst på lih.bk@taarnby.dk eller PPR-leder Stine Wennemoes Lundbak på swl.bk@taarnby.dk. Vi ringer dig gerne op, hvis du skriver til os.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2022.

Der afholdes samtaler på Tårnby Rådhus den 21. juni 2022. Du vil få besked, om du skal til samtale mandag den 20. juni 2022. Samtalerne foregår på Tårnby Rådhus, Amagerlandevej 76, 2770 Kastrup.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Tårnby Kommune
Nøragersmindevej 90
2791
Dragør
Praktisk information
Oprettet
13-05-2022
Udløber
16-06-2022
Kviknummer
331159622
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Psykolog
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Socialvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce